Det moderne industrisamfund bygger på brugen af energien i fossiler, kul, olie og gas. Begyndelsen på industrisamfundet kan dateres tilbage til slutningen af attenhundredetallet, hvor James Watt udviklede en dampmaskine, der omdannede varmeenergien i kul til bevægelse. Den industrielle udvikling tog ekstra fart, da Colonel Drake fandt olie i Pennsylvania i 31 m dybde. I begyndelsen af olieæraen var olieboreudstyret ganske primitivt, man borede stort set efter olie som man borede efter vand. Forskellen mellem indsats og udbytte var enorm, prisen – også efter datidens normer – meget lav.
De lavthængende frugter var rigelige og lette at få fat i. Men med tiden er de let tilgængelige rige felter svundet ind og med det stadigt stigende olieforbrug, er olieselskaberne nu nødt til at bore længere og længere ned i undergrunden for at suge råolien op. Olieboringsteknologien har udviklet sig i takt dermed, og oliedepoter, der ligger flere km nede i undergrunden kan udvindes. Teknologi kan overvinde mange vanskeligheder, men der er ikke noget at stille op over for tyngdekraften. Det er lettere at trække en spand vand op fra en brønd i 3 m dybde end fra en brønd, hvor vandet skal hentes i 300 m dybde. Dette forhold er en væsentlig forklaring på, hvorfor der skal en stadig større indsats til for at udvinde olie.
Det kræver altid energi at få fat i energi ( It always takes Energy to Access Energy). Forskellen mellem indsats og udbytte beskrives med akronymet ’EROI’, der står for ’Energy Return on Energy Investment’. Forskellen mellem Return og Investment er den del af energien, som står til rådighed, og som beskrives med et talforhold. En høj EROI betyder, at der står en større mængde nettoenergi til rådighed end ved en lav EROI. I daglig tale anvendes mest ordet energibalance eller nettoenergi. Som regel angiver EROI blot det arbejde, der udføres for at bringe fossilet op til overfladen. Det giver en høj EROI, men EROI kan også beskrive det nettoudbytte, når det pågældende fossil er blevet ’nyttiggjort’, typisk som fx strøm fra kraftværker. Dermed reduceres EROI i betydelig grad. Det er denne lave men ’dyre’ EROI, der er interessant her.
I en meget lang perioden fra starten af olieudvinding, hvor indsatsen i forhold til udbyttet var minimal, kunne indsatsen fx være 1 men udbyttet 100 – 100:1, forskellen mellem 1 og 100 var altså den energi, der nu frit stod til rådighed. Forskellen mellem indsats og udbytter er nu faldet drastisk. Dette forhold afspejles i prisen. I en lang periode fra omkring 1948 til omkring 1973 (første oliekrise) lå prisen på en tønde råolie på 20 $, vel at bemærke omregnet til værdien af dollaren i dag.
De enorme udsving i priserne efter 1973 skyldes i høj grad politisk turbulens men også den meget lavere EROI for olie, gas – og kul. Der er stadig olie, gas og kul i store mængder i undergrunden, men fælles for de tre fossiler er, at de i dag er vanskeligere at få fat i. De lavthængende frugter er plukket! Deres EROI er meget lavere og priserne meget højere, også relativt til tid. Der er forskellige tal for den globale EROI, men et godt bud er, at den nu ligger omkring 12-14:1 for den ’billige’ EROI, omkring 5:1 for den ’dyre’ elektriske EROI. Det har afgørende betydning for det globale samfunds velstand. Nedenstående illustration viser, at fossiler stadig er giganterne i verdens energiforbrug.
Når en vindmøllepark er installeret og igangsat, er fortællingen næsten altid, at parkens vindmøller kan give strøm til en by på størrelse med fx Vejle eller fx strøm til 50.000 indbyggere. Der er ingen grund til at betvivle udsagnet som sådan, men betyder det, at vindmølleparken til enhver tid kan opfylde dette løfte? Eller gælder det som et gennemsnitlig betragtning for gode og dårlige vinddage?
Prisen på en vindmøllepark angives i kroner, men selve produktionen fra vindmøller angives naturligvis i kWh. Og disse to måleenheder kan ikke omregnes med hinanden, for hvad koster en kWh egentlig? Er det den pris, som erhvervene betaler, eller er det den pris, som vi som privatpersoner betaler? Usikkerheden øges yderlige, når diesel- og benzinbilers kraft måles i kWh, men prisen for brændstoffet angives i kroner og øre.
Der er nok en fornemmelse af, at pengeforbrug og energiforbrug ikke sker helt uafhængigt af hinanden, men denne forbindelse beskrives ikke i gængse opslagsværker som fx Wikipedia eller leksika, hvorimod kunstig intelligens, AI, berører temaet til en vis grad. Men dr. Tim Morgan og Gail Tverberg behandler emnet udførligt i deres blogs, hhv. Surplus Energy Economics og The Finite World.
De ser begge penge/energi-forholdet som den altovervældende basis for det globale samfund, og hvor pengeforbrug og energiforbrug forløber næsten parallelt. Dette forhold vises i nedenstående graf udarbejdet af Gail Tverberg og begrunder mit ønske om at finde en direkte kobling mellem pengebeløb og den ’dyre’ kWh-elektrisk (ikke den ’billige’kWh-varme).
Vi ved, at fossiler stadig udgør den overvældende del af den globale energiforsyning, vi ved, at den globale EROI for fossiler er faldende, og vi ved, at prisen per tønde råolie – og dermed alle andre – fossiler – bevæger sig tumultarisk, vi ved, at prisen per tønde råolie ofte koster det tre- eller firdobbelte af prisen før 1973. men vi ved ikke, hvordan prisen på en vindmøllepark bestemmer parkens EROI. Vi husker, at EROI skal være så høj som mulig, fordi der dermed er et tilsvarende højt indhold af nettoenergi til rådighed for samfundet.
Med henblik på at anskueliggøre sammenhængen mellem energiforbrug og pengeforbrug vises i det følgende et praktisk eksempel:
En landmand i USA tilsår sine marker med bomuldsfrø (energiforbrug til maskiner), der gødes (energiforbrug), bomulden høstes, og forarbejdes (energiforbrug), afskibes til Indien (energiforbrug), bomulden forarbejdes, væves og sys til skjorter (energiforbrug), skjorterne afskibes til Danmark (energiforbrug) og transporteres (energiforbrug) hen til to grossister, der sælger skjorterne til to forskellige priser.
Alle kan blive enige om, at der i dette forløb er en række energiforbrugende maskiner. Men arbejdskraften, der har deltaget i hele processen nævnes ikke. Men alle involverede personer, modtager en løn, som de a) køber produkter for b) køber tjenesteydelser for hos fx advokat eller frisør c) betaler direkte og indirekte skatter af d) placerer som opsparing i banken.
Alle de millioner af ting, som vi kan købe, produceres i fabrikker ved hjælp af energi, alle de tjenesteydelser, som vi betaler for, udgør en del af serviceyderens indkomst, så han/hun kan købe ting. En del af pengene går til skatter og afgifter. Men stat og kommune sender disse penge videre til køb af ting (skoler, veje osv.) eller til pensionister eller til alle andre, der modtager penge fra stat og kommune. Nogle af pengene placeres i banker, der låner pengene ud, så lånerne kan købe de ting, som de har brug for. Alle pengebeløb ender altid i sidste ende med at udløse et energiforbrug et eller andet sted i produktionssystemet. Det understreges, at lønomkostninger faktisk udgør den dominerende faktor for prisen for et produkt – over halvdelen!
De to grossister, der modtog lige store partier ens skjorter fra Indien, sælger skjorterne. Den ene sælger skjorterne meget dyrere og med et meget større overskud end den anden. Han kan dermed købe flere ting end den anden, så det parti skjorter, der blev solgt dyrt, udløser dermed et større energiforbrug. Det betyder, at der som sluteffekt udløses samme mængde energi, om man vælger at købe en diamant til 500.000 kroner eller en bil til 500.000 kroner. For ganske vist blev der ikke brugt ret meget energi, da diamanten blev samlet op i ørkensandet, men finderen modtog penge, som han omsatte til køb af ting, og hver gang stenen blev forhandlet videre, var der en sælger, der optrådte på samme måde: købte ting for de penge, han modtog for salget. Stenen blev slebet og sat ind i en ring. Det kostede ikke ret meget direkte energi, men juveleren solgte den glitrende sten med stor fortjeneste og købte ting. Ting, der altid har sin oprindelse i et energiforbrug i det industrialiserede samfunds millioner af energiforbrugende fabrikker. Penge er blot et ”token/proxy/stedfortræder” for energi!
Vi vil gerne slippe for at bruge fossiler og forsøger at frigøre os ved at udvikle energisystemer, der på længere sigt kan erstatte fossiler. Men for at gøre denne vej farbar er det nødvendigt, at nye energiproducerende systemer som vindmøller, solceller eller a-kraftværker har en højere ’dyr’ EROI end den nuværende globale på omkring 5:1. Kulbunken på lagerpladsen er jo først nyttiggjort, når dets varmeenergi er omdannet til elektrisk energi i kraftværket.
Det er med henblik herpå, at der i det følgende gøres et kvalificeret forsøg på at finde den gennemsnitlige værdi af en elektrisk ”samfunds-kWh”, idet varmeenergien i benzin og diesel og gas også omregnes til elektrisk energi på ”hjulene”. Hvis det gælder en ren sammenligning mellem de forskellige energiproducenter, kunne man blot vælge et fast tal til sammenligning, men formålet er også at betragte vind og a-kraft i forhold til den globale EROI på 5:1. Disse energikilders elektriske EROI skal matche og helst overgå 5:1. For det er dette nettooverskud, verden i fremtiden skal bygge sin overlevelse på. Både Gail Tverberg og dr. Tim Morgan hævder endda, at det verdens ufatteligt stor gæld kun kan betales tilbage eller i det mindste bremses, såfremt vi har adgang til billig energi i rigelige og stabile mængder, hvilket betyder i sin essens, at den dyre, elektriske EROI skal ligge betydeligt over nuværende 5:1.
Der er i alt fire energiformer, som samfundet bygger på: elektricitet, diesel, benzin og gas, der behandles i det følgende. For alle energiformer gælder det, at de skal omfatte skatter, afgifter og moms, idet en stat bruger penge ganske som en privatperson, blot i en større skala.
Det fremgår af skemaet, at erhvervene i gennemsnit betalte 1,65 kroner pr. kWh (elektrisk),
og et halvt år forbrug svarede til 13 mia. kWh – i det følgende omregnet til et årsforbrug på 25 mia. kWh.
Elpriser private
Elpriserne for private varierer meget og afhænger også af den enkeltes individuelle aftale med el-leverandørens, men sættes med god sandsynlighed til 2,90 kroner per kWh for 2022. Det bemærkes, at erhvervenes el-forbrug udgør omkring 2/3 af det samlede el-forbrug og levner dermed 13 mia. kWh til de private forbrugere.
Diesel
Diesel har et varmeindhold på 10,5 kWh per liter. Dieselmotorer er større end benzinmotorer. Og store dieselmotorer i lastbiler kan omsætte varmen til bevægelse på hjulene med større effektivitet end benzinmotorer. Nogle af de helt store motorer i fx SCANIA-lastbiler når op i nærheden af 40 % effektivitet. Dette gælder dog slet ikke alle biler, der drives af en dieselmotor, hvor omsætningseffektiviteten fra varmeenergi til bevægelsesenergi (på hjulene) sættes til 33%. I hver liter diesel er der 10,5 kWh varme, der nu omsættes til bevægelsesenergi ved at gange med 0,33 = 3,46 kWh på hjulene.
Prisen på 1 liter diesel sættes (2022) 13,50 kroner, der deles med 3,46 kWh og får så en pris på 3,90 kroner for hver kWh, der driver hjulene. Der bruges 4,5 mia. liter diesel, der så resulterer i 15,6 mia. kWh.
Benzin
De relativt meget mindre benzinmotorer omsætter ikke den lidt lavere varmeener i benzin nær så godt som dieselmotorer. Kun omkring 25% når ud på hjulene. Varmeenergi i 1 liter benzin =10 kWh, hvoraf kun en fjerdel når ud på hjulene. En liter benzin giver 2,5 kWh elektrisk energi. Hvis prisen på 1 liter benzin sættes til 14,50 (2022) koster hver kWh på hjulene 14,50 kroner : 2,5 = 5,80 kroner.
Denne kWh-pris er betydeligt højere end de 3,90 kroner, der gælder for dieselbiler. Det kan ikke undre, idet kørsel i dieselbiler er et parameter for et lands konkurrenceevne, som ’staten’ forsøger at beskytte i et vist omfang. Begge priser for diesel og benzin forekommer plausible og ligger inden for en acceptabel usikkerhed.
(En el-bil kører typisk 5 km på 1 kWh. En el-bil vejer 200 kg mere end en benzinbil. Min benzinbil kører 15 km per liter. Det betyder, at min benzinbil også bruger 1 kWh per 5 km og 3 kWh per 15 km. Men da min bil vejer 200 kg mindre end el-bilen og skal trække mig og bilen op og ned ad de samme bakker som en el-bil, skal der tages højde for denne vægtforskel. Jeg sætter den til 10% mindre forbrug af kWh end elbilen og menter, at min bil dermed kun bruger 0,9 kWh per 5 km og 2,7 kWh per 15 km. Benzinprisen er som i ovenstående 14,50 kroner per liter, så (14,5:2.7) = 5,40 kroner per liter. Dog fastholdes en lidt højere pris på 5,80 kroner per kWh)
Gas
Omregnet ved hjælp af Energy Converter svarer de 87 mia. pentajoule, der var Danmarks forbrug af gas i 2020, til 24 mia. kWh varme, der omsættes med en effektivitet p 33% til 8 mia. kWh elektrisk energi. Det antages, at prisen per kWh elektrisk svarer til nogenlunde det samme som prisen for kWh elektrisk for diesel, der beregnes til 3,90 per kWh. (I skemaet nedenfor går de 8 mia. dermed ind under diesel-angivelserne)
Som det ses af nedenstående skema, hvor summen af kWh-elektrisk (65 mia.) deles op i summen af antal kroner, fås en enhedspris på 2,97 kroner per kWh-elektrisk. Denne sum, der hermed anses for at være prisen på en elektrisk ’samfunds-kWh’, rundes op til 3,00 kroner, der anvendes i det følgende til at beregne den ’dyre’ elektriske EROI (energibalancen/nettoudbyttet) for to forskellige energiproducerende enheder: a) vindmølleparker og b) små modulære kernekraftreaktorer - sidstnævnte under udvikling af Copenhagen Atomics.
Der tages udgangspunkt i Copenhagen Atomics forventede priser på og produktionskapacitet for deres Small Modular Reactors (SMR), ligesom der tages udgangspunkt i byggeprisen og den installerede effekt for Thor Havvindmøllepark, der bliver klar til drift i 2027.
Forbrug erhverv
25.000.000.000 kWh elektrisk 1,65 kroner per kWh elektrisk 41.000.000.000 kroner
Forbrug private
13.000.000.000 kWh elektrisk 2,90 kroner per kWh elektrisk 38.000.000.000 kroner
Forbrug benzin
3.400.000.000 kWh elektrisk 6,45 kroner per kWh elektrisk 22.000.000.000 kroner
Forbrug diesel og gas
23.600.000.000 kWh elektrisk 3.90 kroner per kWh elektrisk 92.000.000.000 kroner
I alt 65 mia. kWh elektrisk energi I alt 193 mia. kroner
Prisberegningen er foretaget på følgende måde: De 193 mia. kroner deles med 65 mia. kWh elektrisk = 2,97 kroner per kWh elektrisk. For nemheds skyld rundes beløbet op til 3,00 kroner per kWh,, hvilket i det følgende defineres som den ’gennemsnitlige samfundspris for 1 kWh’.
Som allerede nævnt måles fossilers EROI (nettoenergi/energibalance) almindeligvis, når blot det pågældende fossil er bragt op overfladen. Den globale EROI baseres på dette estimat, hvor man ganske vist har haft besværet (energiinputtet) med at bringe olien eller kullet eller gassen op klar til brug, men endnu ikke nyttiggjort dem i kraftværker, biler eller andre enheder, hvor der undervejs i processen altid tabes energi. Det understreges imidlertid, at den relevante EROI i beregningen nedenfor,viser den nyttiggjorte ’dyre’ elektriske energi,
Den globale EROI menes nu at ligge omkring 15:1 men denne værdi baseres som sagt på ’kul i bunker ved minen, eller råolie i tønder ved brøndhalsen’ En plausibel EROI for ’nyttiggjort energi i form af elektricitet’ findes ved at dele 15 med 3, så pejlemærket for en energiproducerende enhed skal være en EROI på mindst 5:1 elektrisk for at opretholde vores nuværende globale energigrundlag. Hvis den falder under 5:1, suger den pågældende energi-producerende enhed (vindmøllepark/a-kraft) energi ud af det globale samfund.
Anholt Havvindmøllepark år 0 til 24
Anholt havvindmøllepark blev færdiggjort i 2012-2013 og kostede 10 mia. kroner. Parken har en nominel – installeret – effekt på 400 MW og har nu fungeret i halvdelen af sin levetid på 20 til 25 år. Ifølge troværdige oplysninger fra Energistyrelsen kommer parken til at producere 39 mia. kWh i en levetid, der sættes til 24 år. Ud over selve prisen på 10 mia. kroner er der yderligere omkostninger:
1
Pris
10 mia. kroner
2
Renter på 5 % i 12 år af 10 mia. kroner
3,3 mia. kroner
3
Vedligehold 15 % af 10 mia. kroner
1,5 mia. kroner
4
Balancering 4,6 øre x 39 mia. kWh
1,8 mia. kroner
5
Kabler og transformatorer
1,0 mia. kroner
6
Renter på 5 % i 12 år af 1 mia. kroner
0,33 mia. kroner
7
Dekommissionering af tårn og vinger
1,0 mia. kroner
De samlede omkostninger skønnes dermed at blive 19 mia. kroner. Med prisindeksregulering svarer dagens pris på 1 kWh på 3 kroner til 2,60 kroner for tolv år siden. Prisen i kroner på 19 mia. omregnes til prisen i kWh ved at dividere 19 med 2,6, hvilket svarer til 7,3 mia. kWh. Disse 7,3 mia. kWh deles igen op i den samlede produktion på 39 mia. kWh, hvilket giver 5,3. Anholt får dermed en EROI på 5,3:1.
1
Pris
10 mia. kroner
2
Renter på 5 % i 12 år af 10 mia. kroner
3,3 mia. kroner
3
Vedligehold 15 % af 10 mia. kroner
1,5 mia. kroner
4
Balancering 4,6 øre x 39 mia. kWh
1,8 mia. kroner
5
Kabler og transformatorer
1,0 mia. kroner
6
Renter på 5 % i 12 år af 1 mia. kroner
0,33 mia. kroner
7
Dekommissionering af tårn og vinger
1,0 mia. kroner
De samlede omkostninger skønnes dermed at blive 19 mia. kroner. Med prisindeksregulering svarer dagens pris på 1 kWh på 3 kroner til 2,60 kroner for tolv år siden. Prisen i kroner på 19 mia. omregnes til prisen i kWh ved at dividere 19 med 2,6, hvilket svarer til 7,3 mia. kWh. Disse 7,3 mia. kWh deles igen op i den samlede produktion på 39 mia. kWh, hvilket giver 5,3. Anholt får dermed en EROI på 5,3:1.
Thor Havvindmøllepark år 0 til 24
Thor Havvindmøllepark vil blive Danmarks største med sin nominelle effekt på 1 GW – 1000 MW.
Det antages, at parken vil få en levetid på 24, og at den vil komme til at koste 16.5 mia. kroner at bygge. Ud over denne pris betales der 2,8 mia. kroner til staten for at få lov til at fuldføre projektet. Denne pris for byggetilladelse sammen med selve byggeomkostningerne på 16,5 mia. kroner giver en samlet pris på 19,3 mia. kroner.
Ifølge troværdige oplysninger fra Energistyrelsen vil parken i sin levetid komme til at producere mindst 100 mia. kWh beregnet på en levetid på 24 år – det antages dog, at parken vil få en levetid på 30 år og dermed en tilsvarende højere produktion
Ud over selve prisen på 10 mia. kroner er der yderligere omkostninger:
1
Pris
19,3 mia. kroner
2
Renter på 5 % i 12 år af 19,3 mia. kroner
6,3 mia. kroner
3
Vedligehold 15 % af 19,3 mia. kroner
2,9 mia. kroner
4
Balancering 4,6 øre x 100 mia. kWh
4,6 mia. kroner
5
Kabler og transformatorer
2,0 mia. kroner
6
Rente på 5 % i 12 år på 2,0 mia. kroner
0,66 mia. kroner
7
Dekommissionering af tårn og vinger
2,0 mia. kroner
De samlede omkostninger skønnes herved at blive 37 mia. kroner. Prisen på 37 mia. kroner omregnes til prisen i kWh ved at dividere 37 med 3, hvilket svarer til 12,3 mia. kWh, der igen deles op i den samlede produktion på 100 mia. kWh, hvilket giver 8,1. Thor får dermed en EROI på 8,1:1
SMR år 0 til 24
Copenhagen Atomics SMR (små modulære reaktorer) yder opstillet i række på 25 enheder 1 GWh. Ganges dette tal ud med timer, dage og 24 år, bliver den samlede produktion 200 mia. kWh, idet der også er taget højde for, at anlægget ikke kører med 100 % men med 90 % kapacitet. Hver enkelt reaktor koster 50.000 USD og med en omregningsfaktor på 6,80 kroner for en dollar, koster hver enhed 340 millioner kroner. Men da der skal 25 enheder til at opnå en kapacitet på 1 GWh, bliver den samlede pris 8,5 mia. kroner.
Anlægget kommer ganske vist til at yde formidable 200 mia. kWh i sin 24-årige levetid, men der følger ganske bastante ekstraomkostning med. Disse er vist i nedenstående skema, hvor prisen i kroner omregnes til kWh ved at dele med 3, som jo er den beregnede pris for 1 ’samfunds-kWh’.
Ifølge AI angiver Copenhagen Atomics følgende data for radioaktive stoffer:
For en kommerciel reaktor på 100 MW termisk (42 MW elektrisk) effekt vil den årlige mængde højradioaktive fissionsprodukter være omkring 36,5 kg pr. år.
Det er vigtigt at bemærke, at næsten alle disse fissionsprodukter fjernes løbende fra saltet og immobiliseres i stabile former, så de kan opbevares sikkert. De mest kortlivede og højradioaktive isotoper håndteres og lagres i sikre beholdere, hvor de efter ca. 300 år har mistet det meste af deres radioaktivitet.
Udtjente reaktorer fra Copenhagen Atomics skal opbevares i 20 til 25 år efter endt drift, fordi de materialer, som reaktoren er bygget af (primært rustfrit stål og andre metaller), bliver radioaktive under reaktordriften. Dette skyldes såkaldt neutronaktivering: Når reaktorkomponenterne udsættes for intens neutronstråling, omdannes stabile isotoper i metallet til radioaktive isotoper.
Efter reaktoren er taget ud af drift og tømt for brændselsalt, vil der stadig være rester af radioaktive isotoper i metallet. Disse isotoper har typisk relativt korte halveringstider (fra få år til et par årtier), og derfor falder radioaktiviteten hurtigt i de første år efter nedlukning.
1
Pris
8,5 mia. kroner
2
Rente 5 % i 12 år af 8,5 mia. kroner
2,8 mia. kroner
3
Vedligehold hver enhed 13,6 millioner x 25 x24 år
8,2 mia. kroner
4
Strømmen regulerbar, intet behov for balancering
0,0 mia. kroner
5
Dampturbine/el-generator + udstyr
10 mia. kroner
6
Rente af ovenstående 5 % i 12 år
3,3 mia. kroner
7
Sikker opbevaring af korttidsradioaktive enheder 20 til 25 år
1,5 mia. kroner
8
Sikker opbevaring af langtidsradioaktive spaltningsprodukter, opbevaringspris per år 10 millioner x 24
1,5 mia. kroner
Ekstraomkostninger på 36 mia. kroner, der deles med 3 kroner per ’samfunds-kWh’ omtrent 12 mia. kWh, der igen deles op i levetidsproduktionen på 200 mia. kWh lig med 18. SMR har dermed en EROI på 16:1
SMR år 25 til 48
Efter 24 år er prisen på reaktor- og turbineanlægget betalt ligesom renteomkostninger bortfalder. Der forbliver imidlertid omkostninger til drift og vedligehold samt opbevaring af radioaktive korttids- og langtidsradioaktive elementer. Efter 24 år vil vedligehold af dampturbine og tilknyttet el-generator samt andet udstyr og bygninger udgør en væsentlige omkostning, der i hele denne driftsperiode anslås til at blive 6 mia. kroner
1
Pris
0 mia. kroner
2
Rente 5 % i 12 år af 8,5 mia. kroner
0 mia. kroner
3
Vedligehold hver enhed 13,6 millioner x 25 x24 år
8,2 mia. kroner
4
Strømmen regulerbar, intet behov for balancering
0,0 mia. kroner
5
Vedligehold af dampturbine/el-generator + udstyr
6 mia. kroner
6
Rente af ovenstående 5 % i 12 år
0 mia. kroner
7
Sikker opbevaring af korttidsradioaktive enheder 20 til 25 år
1,5 mia. kroner
8
Sikker opbevaring af langtidsradioaktive spaltningsprodukter, opbevaringspris per år 10 millioner x 24
1,5 mia. kroner
Ekstraomkostninger på omkring 18 mia. kroner, der deles med 3 lig 6, der deles op i 200 mia. kWh, der fortsat er levetidsproduktionen for anlægget, der stadig omfatter 25 SMR-enheder. EROI 33:1
I princippet kan EROI for hele tidsforløbet på 48 år beregnes til (16+ 33)/2 EROI 25:1
Der findes uden tvivl argumenter mod den forholdsvis lave pris, der tillægges opbevaring af radioaktive spaltningsprodukter. Men ud over den farlige håndtering til opbevaringsstedet af de radioaktive elementer, skal disse jo på ingen måde flyttes eller håndteres igen. Bygningen, hvor opbevaringen finder sted, skal naturligvis indrettes uhyre sikkert, således at at den kan stå i mange hundrede år ligesom de fleste af vore landsbykirker. Alternativt findes den uundgåelige konklusion, at livet ikke kan leves risikofrit, hverken for os eller for vore efterkommere.
Denne blog lægger afgørende vægt på EROI, for det er kun en fremragende EROI i vores energisystemer, der kan bremse evt. tilbagerulle den globale gældsætning, der med sine over 100 billioner USD forekommer mere truende for fremtiden end opbevaring af relativt små mængder højradioaktivt materiale i 300 år. Disse radioaktive spaltningsprodukter kan forekomme at udgøre et mindre miljømæssigt problem end nedgravning/flisning/kemisk opløsning af mange tusinde rummeter udtjente vindmøllevinger,
Et fuldt atomkraftværk på 1 GWe med Copenhagen Atomics’ modulære reaktorer kan placeres på et areal på cirka 10–15 hektar (100.000–150.000 m²). Til sammenligning vil et solcelleanlæg med samme årlige elproduktion kræve 1.000 til 2.000 hektar. Vindmølleparker lægger beslag på endnu større flader, men de kan placeres i havet og dermed ikke den visuelt ødelæggende effekt som solcelleanlæg har. Mht. footprint vinder Copenhagen Atomics stort og med sin overlegne EROI bør vi vende blikket mod denne nye teknologi, der ikke må hæmmes af en lovgivning, der blev udarbejdet, hvor den konventionelle kernekraftteknologien var enerådende.
Med den rette dimensionering og indretning af de fabrikker, der kommer til at fremstille SMR, kan der bygges en reaktor om dagen. Det betyder i sin essens, at lange byggetider, der ellers plager vindmølleparker, ikke er relevante. Det vil være byggetiden for de tilknyttede turbinehaller osv. der bestemmer, hvor hurtigt et samlet anlæg kan tages i brug.
Herved opfordres alle, der er interesseret i energitemaet at deltage i diskussionen. Der er uden tvivl mangler og unøjagtigheder i min fremstilling, men forhåbentligt ikke af den graverende slags. Den grundlæggende tese, at penge og energi er knyttet til hinanden som siamesiske tvillinger er grundlaget for min fremstilling og er urørlig.